Allergi

Vi har ramt foråret, hvilket for nogen betyder løbenæse og kløende øjne – allergisæsonen er over os.!

Allergierne er sæsonbetingede, som det ses på billedet ovenfor. 

Er du vant til at
få allergimedicin på recept anbefaler vi, at du kontakter os i god tid for
receptfornyelse. På samme måde henstiller vi til, at kontakten sker via vores
hjemmeside som receptanmodning eller e-konsultation. På den måde nedsætter vi
ventetiden i telefonen til mere akutte problemstillinger.

Medicin

Medicinen er
antihistamin og kan også købes i håndkøb på apoteket. Du kan derfor med fordel
forsøge med en lille pakke tabletter, hvis du oplever symptomer på allergi, før
du kontakter lægehuset. Hvis det har god effekt, er det ikke altid nødvendigt
med lægekontakt. 

Antihistamin på recept, findes som tabletter, næsespray og øjendråber og behandlingen afhænger af hvilke symptomer du oplever og i hvilken grad. 

Gode råd

Allergi behøves på sin vis ikke udredes/diagnosticeres hos lægen, da det behandles med antihistamin, uanset om man er testet eller ej.

Du kan med fordel prøve nogle af disse gode råd af:

  • I peroden, hvor din allergi er meget aktiv, anbefales det at lufte ud om aftenen/natten, eller når det regner, da der er mindst pollen i luften.
  • Hæng ikke dit vasketøj ud til tørre, når der er meget pollen i luften.
  • Et bad inden sengetid er godt, for at få vasket pollen ud af håret, og dermed ikke ligge med det omkring næse og øjne hele natten.
  • Sørg for at tage din allergimedicin inden du eksponeres for pollen.
  • Hav altid din medicin med dig.

Læs meget mere om allergi/høfeber på Asta-Allergi Danmarks hjemmeside